Hvor mange danskere har slukket for spil i Danmark?

Antallet af danskere, der har valgt at udelukke sig fra pengespil i Danmark, er steget markant de seneste år. Ifølge Spillemyndigheden er mere end 50.000 personer registreret i ROFUS (Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere) pr. april 2024 – Nu, et par måneder senere, er der endnu flere.

Dette tal afspejler en stigende bevidsthed om risikoen for spilafhængighed og et ønske om at tage kontrol over egne spillevaner.

så mange har slukket for spil i danmark

Hvorfor vælger danskerne at udelukke sig?

Der er flere grunde til, at danskere vælger at “slukke” for spil gennem ROFUS. For nogle handler det om at tage ansvar for en potentiel eller allerede udviklet spilafhængighed. Andre bruger systemet som en forebyggende foranstaltning for at undgå fristelsen til at spille under økonomisk eller følelsesmæssig stress.

Spilafhængighed er et stigende problem i Danmark. Tal fra Spillemyndigheden viser, at mellem 3-5% af spillere oplever problemer med spil, mens omkring 1,5% af befolkningen er højrisikospillere. Initiativer som ROFUS har derfor været afgørende for at tilbyde en effektiv løsning for dem, der ønsker at sætte grænser for deres spilleadfærd.

Hvorfor folk låser sig selv ude af spil:

Flere faktorer påvirker beslutningen om at registrere sig i ROFUS. Nedenfor har vi listet de vigtigste grunde til at blive medlem af ROFUS.

  • Øget fokus på spilafhængighed: Danske myndigheder har styrket indsatsen mod spilproblemer, blandt andet gennem informationskampagner og krav om tydelig henvisning til ROFUS på spiludbyderes hjemmesider siden 2020.
  • At kunne spare penge: Mange gamblere er ikke nødvendigvis afhængige af at spille, men de spiller måske nogle gange lidt mere, end de burde. Når økonomien er dårlig, er der flere, der låser sig inde via ROFUS.
  • Utilfredshed med spil med licens: Mange spillere vælger også at slukke for at vise deres utilfredshed med danske casinoer/myndigheder og henvender sig i stedet til spil uden om ROFUS.

Hvad er ROFUS?

ROFUS er en national database, hvor spillere frivilligt kan udelukke sig fra al lovligt pengespil i Danmark, herunder online casinoer, betting og landbaserede casinoer. Tilmeldingen kan ske midlertidigt (for en periode på 1, 3 eller 6 måneder) eller permanent. Når man er registreret, vil man også automatisk blive udelukket fra markedsføring af spil. Læs mere om, hvordan ROFUS fungerer, i denne artikel om ROFUS.

Registrerede i ROFUS opgjort på udelukkelsestype

  • Endelig udelukkelse (64%)
  • Midlertidig udelukkelse i 6 mdr. (17%)
  • Midlertidig udelukkelse i 3 mdr. (12%)
  • Midlertidig udelukkelse i 1 mdr (7%)

Fremtiden for ROFUS og spilregulering

Myndighederne har foreslået yderligere initiativer for at beskytte spillere, herunder implementering af et “spilkort” for at forhindre mindreårige i at spille. Fokus er også på bedre kontrol og forbrugerbeskyttelse, hvilket kan reducere antallet af personer, der udvikler spilproblemer​.

Da danskernes spillevaner viser en klar stigning, bliver det meget interessant at følge, hvad der sker i fremtiden.

Nøgletal om ROFUS og udelukkede spillere:

  • Antal registrerede i ROFUS (2024): 50.070.
  • Årlige stigninger: Siden ROFUS blev lanceret i 2012, har antallet af registrerede steget med ca. 4,000 personer om året​.
  • Køn: 76% af de registrerede er mænd.
  • Aldersgrupper: 58% af dem er mellem 20-39 år. Mænd i alderen 20-29 år udgør alene 26% af alle registrerede.
  • Udelukkelsens varighed: 60% af udelukkelserne i ROFUS er permanente, resten vælger 1, 3 eller 6 måneder​
Profile portrait of the author
Forfatter Senior Content Writer